Ondt i benene og knæene: Hvad kan smerterne skyldes?

Annonce

Ondt i benene kan opstå af mange forskellige årsager. Nogle mærker smerterne efter træning, lange gåture eller en dag med meget stående arbejde, mens andre oplever gener, der kommer mere gradvist. Smerterne kan sidde i musklerne, omkring knæet, i hofterne eller længere nede mod ankler og fødder.

Hvis du samtidig har ondt i knæet, kan det være relevant at se på hele benets funktion frem for kun at fokusere på selve knæet. Knæet arbejder sammen med både hofte, ankel og fod, og derfor kan bevægelse og belastning andre steder i kroppen også have betydning for, hvordan knæet føles.

Hvorfor får man ondt i benene?

Benene bliver belastet gennem en stor del af dagen. Hver gang du går, står, løber eller rejser dig, arbejder muskler og led sammen for at skabe og kontrollere bevægelsen.

Derfor kan smerter i benene blandt andet opstå efter:

  • Uvant fysisk aktivitet
  • Løb eller anden træning
  • Lange gåture
  • Mange timer stående
  • Ensidige belastninger
  • En skade
  • Overbelastning
  • Ændringer i aktivitetsniveauet

Hvis du pludselig begynder at træne mere end normalt, kan musklerne eksempelvis blive ømme, fordi de udsættes for en belastning, de endnu ikke er vant til.

I mange tilfælde bliver almindelig træningsømhed gradvist bedre igen. Hvis smerterne fortsætter, bliver værre eller opstår uden en tydelig forklaring, kan det være relevant at undersøge dem nærmere.

Ondt i knæet kan mærkes forskelligt

Knæsmerter kan opleves på mange måder.

Nogle har ondt foran på knæet, mens andre mærker smerterne på indersiden, ydersiden eller bag knæet. For nogle opstår symptomerne primært under aktivitet, mens andre også oplever smerter, når de sidder stille eller hviler.

Det kan også være bestemte bevægelser, der udløser smerterne.

Det kan eksempelvis være:

  • At gå på trapper
  • At løbe
  • At sætte sig på hug
  • At rejse sig fra en stol
  • At gå længere ture
  • At stå i længere tid

Hvor smerten sidder, og hvornår den opstår, kan give vigtig information om, hvad der påvirker knæet.

Knæet arbejder sammen med resten af benet

Knæet fungerer ikke isoleret.

Bevægeligheden i hofte og ankel samt musklerne omkring lår, hofte og underben kan påvirke den måde, knæet bliver belastet på.

Hvis du eksempelvis har begrænset bevægelighed i anklen, kan kroppen kompensere på andre måder, når du går eller laver en squat. På samme måde kan styrke og kontrol omkring hoften have betydning for benets bevægelse.

Derfor kan en undersøgelse ved vedvarende knæsmerter også inddrage andre dele af kroppen.

Ved osteopatiReklamelink arbejdes der ud fra en helhedsorienteret undersøgelse, hvor det kan være relevant at se på både det område, hvor smerten mærkes, og andre strukturer, der kan have betydning for bevægelsen.

Kan ondt i benene skyldes træning?

Ja, træning kan være en almindelig årsag til ømme ben.

Hvis du har løbet længere end normalt, lavet mange benøvelser eller på anden måde øget belastningen, kan musklerne blive ømme efterfølgende.

Denne type muskelømhed opstår ofte efter en aktivitet, kroppen ikke er vant til, og vil typisk aftage igen.

Det er dog vigtigt at skelne mellem almindelig ømhed og smerter, der føles skarpe, pludselige eller bliver værre under aktivitet.

Hvis du oplever den samme smerte hver gang, du træner, kan det være en god idé at justere belastningen og undersøge, hvad der udløser symptomerne.

Belastning og restitution skal hænge sammen

Kroppen har brug for belastning for at blive stærkere, men den har også brug for tid til at tilpasse sig.

Hvis træningsmængden øges meget hurtigt, kan muskler, sener og led blive udsat for mere belastning, end de er klar til.

Derfor kan gradvis progression være en vigtig del af træningen.

Hvis du gerne vil løbe længere, kan det eksempelvis være bedre at øge distancen lidt ad gangen frem for at fordoble den fra den ene uge til den anden.

Det samme gælder styrketræning. Mere vægt eller flere gentagelser kan være en del af udviklingen, men ændringerne bør ske gradvist.

Ondt i knæet ved trapper

Mange oplever især knæsmerter, når de går op eller ned ad trapper.

Trapper stiller større krav til knæet end almindelig gang på fladt underlag. Musklerne omkring låret og hoften skal arbejde mere, og belastningen på knæet ændrer sig.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at trapperne i sig selv er problemet.

Hvis du gentagne gange får ondt ved den samme aktivitet, kan det være relevant at undersøge både styrke, bevægelighed og belastningsniveau.

Det kan også være nødvendigt midlertidigt at justere aktiviteten, mens du arbejder med årsagen til smerterne.

Skal man holde sig helt i ro?

Hvis benene eller knæet gør ondt, kan det være fristende at undgå al aktivitet.

Det er dog ikke altid nødvendigt.

Ved lettere gener kan tilpasset bevægelse ofte være en mulighed. Det kan eksempelvis være en kortere gåtur, let cykling eller øvelser, der ikke forværrer symptomerne.

Ved en akut skade eller stærke smerter kan situationen være anderledes.

Det vigtigste er derfor at tilpasse aktivitetsniveauet til symptomerne frem for automatisk enten at stoppe helt eller fortsætte med samme belastning.

Hvornår bør knæ- og bensmerter undersøges?

Hvis smerterne fortsætter gennem længere tid eller påvirker dine daglige aktiviteter, kan det være relevant at få dem vurderet.

Det gælder blandt andet, hvis du bliver ved med at have ondt, selvom du har reduceret belastningen, eller hvis smerterne gentagne gange vender tilbage.

På Min Osteopats hjemmesideReklamelink kan du læse mere om forskellige behandlingsmuligheder og problematikker i bevægeapparatet.

Du bør søge hurtigere lægehjælp, hvis smerterne opstår efter en alvorlig skade, hvis benet eller knæet hæver markant, hvis du ikke kan støtte på benet, eller hvis du oplever rødme, varme eller andre pludselige symptomer.

Find årsagen frem for kun at fokusere på smerten

Ondt i benene og ondt i knæet kan have mange forskellige årsager.

For nogle handler det om en midlertidig overbelastning, mens andre har behov for en mere grundig vurdering af bevægelse, styrke eller tidligere skader.

Det kan derfor være en fordel at se på, hvornår smerterne opstår, hvad der forværrer dem, og hvordan dit aktivitetsniveau har ændret sig.

Jo bedre du forstår sammenhængen mellem belastning, bevægelse og symptomer, desto lettere bliver det også at finde en tilgang, der passer til din situation.