Hvad betyder et sundt hverdagsliv for Generation Z?
Generation Z ønsker at leve sundt, men det ønske siger ikke meget om, hvordan hverdagen skal se ud. For nogle fylder maden mest. Andre vil bruge mindre tid på telefonen eller have plads til en ordentlig frokost på arbejdet. Vil du forstå de unges ønsker, må du spørge til deres konkrete vaner. Et fødselsår fortæller ikke, hvad der afbryder frokostpausen eller holder den enkelte oppe om aftenen.
Hvad betyder det for Generation Z at leve sundt?
At leve sundt kan handle om noget, du gerne vil gøre mere af, men også om noget, du vil give mindre plads. De to ønsker kræver forskellige ændringer. Mere bevægelse kræver tid i kalenderen, mens færre arbejdsbeskeder sent på aftenen kræver en aftale om tilgængelighed. Spørg derfor, hvilken del af hverdagen den unge vil ændre, og hvad der står i vejen lige nu.
I en dansk spørgeskemaundersøgelse fra 2025 svarede 48 % af de 18-34-årige, at de ønskede at prioritere mere søvn i det kommende år. Aldersgruppen omfatter også personer uden for Generation Z, så resultatet beskriver unge voksne bredere. Undersøgelsen handler om deltagernes ønsker, ikke om deres faktiske søvnlængde. Svarene fortæller for eksempel ikke, hvornår de går i seng, eller hvor tit de vågner om natten.
Interesse for sundhed fører ikke altid til et fast program. Måske savner du en frokostpause uden afbrydelser og har ikke brug for en ny kostplan. Begynd med at finde ud af, hvad du mangler plads til i din egen dag. På arbejdet kan samtalen handle om mødetider eller om at kunne holde den pause, der allerede står i kalenderen.
Hvorfor kan det være svært for unge at leve sundt?
At kende en vane og at kunne ændre den er to forskellige ting. Du kan ønske at lave mad hjemme, selv om indkøbene igen bliver skubbet til sent. Interessen kan sagtens være der, mens tiden mangler. Vaner hænger sammen med bestemte tidspunkter og det, der ligger lige ved hånden. Når arbejdsdagen trækker ud, står valget måske mellem at købe noget på vejen og at begynde på aftensmaden sent.
I den danske undersøgelse fra 2025 pegede 40 % af de adspurgte på vaner, som var svære at ændre, som en barriere for at leve sundere. 30 % nævnte mangel på energi. Tallene gælder de adspurgte danskere generelt, ikke Generation Z alene. De kan derfor ikke afgøre, om unge har sværere ved at ændre vaner end ældre. Det kræver oplysninger om forskellene mellem aldersgrupperne.
En medbragt frokost giver problemer, hvis der ikke er et køleskab på arbejdet. Så handler udfordringen om opbevaring, før den handler om madpakkens indhold. Find den konkrete forhindring, når en vane bliver ved med at volde problemer. På arbejdet kan det være adgang til et sted at spise. Derhjemme kan et lille køkken begrænse, hvilke retter du har plads og udstyr til at lave.
Hvordan får søvn og skærmtid plads i samme hverdag?
Telefonen er både vækkeur og adgang til beskeder fra arbejdet. Derfor handler mindre skærmtid ikke altid om at lægge den væk. Skeln mellem den brug, du selv vælger, og den brug, du gerne ville undvære. En samtale med en ven kan vare lige så længe som gentagen kontrol af arbejdsbeskeder, men du kan have helt forskellige grunde til at holde telefonen fremme.
I undersøgelsen fra 2025 ønskede 56 % af de 18-34-årige at bruge mindre tid foran en skærm. Svarene angiver ikke, hvilke skærme eller aktiviteter de ville skære ned på. Tallet dokumenterer heller ikke en sammenhæng mellem skærmbrug og søvn. Deltagerne kan ønske færre arbejdsbeskeder uden at ville undvære samtaler i digitale fællesskaber.
Uklare forventninger kan holde generation z
på telefonen efter fyraften. Spørg direkte, hvornår du skal svare, hvis du er i tvivl. En konkret aftale giver dig noget at holde dig til, når en besked lander om aftenen.
Privat kan du slå udvalgte notifikationer fra og stadig modtage de opkald, du ønsker. Du behøver ikke behandle al brug af telefonen ens. Hvis du vil prioritere din sengetid, kan du vælge et tidspunkt, hvor du afslutter en bestemt aktivitet. Det kan være den løbende beskedtråd, du ellers vender tilbage til, efter at du er gået i seng.
Hvad ligger bag unges interesse for mad og protein?
Interessen for mad har forskellige udgangspunkter. Nogle vil lære at lave flere retter, mens andre går op i bestemte ingredienser. Protein fylder i samtaler om kost, men et opslag om en proteinrig ret fortæller ikke, hvad afsenderen spiser gennem en hel dag. Tag udgangspunkt i de måltider, du gerne vil lave, før du lader en enkelt ingrediens styre indkøbene. Unge kan besøge en efterskole med gastronomi
for at få indblik i, hvordan madlavning kan indgå i hverdagen.
I den danske undersøgelse fra 2025 svarede 40 % af de 18-34-årige, at de gjorde sig umage for at spise mere planteprotein. I samme aldersgruppe gjorde 34 % sig umage for at spise mere animalsk protein. Begge proteinkilder indgår altså i svarene. Undersøgelsen angiver ikke, hvor meget protein deltagerne faktisk spiser, eller om de har behov for at ændre deres indtag.
Tallene giver ikke grundlag for at beskrive de unge som én samlet bevægelse mod en bestemt kost. Vil du bruge flere bælgfrugter, kan du begynde med en ret, hvor du allerede kender krydringen. Så kan du koncentrere dig om den nye råvares smag og konsistens uden også at skulle lære en helt ny tilberedning.
Læs tilberedningen, før du køber en råvare, du ikke har brugt før. Tørrede og spiseklare bælgfrugter kræver forskellig tid i køkkenet. På en arbejdsplads siger oplysninger om ingredienserne mere om frokosten end ord som let eller aktiv. De ord fortæller ikke, om retten indeholder bælgfrugter eller kød.
Hvad kan arbejdspladsen gøre uden at blande sig i privatlivet?
En arbejdsplads kan ændre rammerne for arbejdsdagen uden at overtage medarbejdernes private mål. At give en reel frokostpause er noget andet end at spørge ind til, hvad den enkelte har spist. Pausen handler om, hvordan arbejdet er tilrettelagt, mens madvaner er noget, medarbejderen måske vil holde privat. Samtaler om søvn kan på samme måde tage udgangspunkt i vagtplanen uden at handle om den enkeltes aftenrutine.
Har du indflydelse på arbejdsdagen, så spørg til forhold, som faktisk kan ændres. Afbrudte pauser og uklare forventninger til svar efter fyraften er konkrete emner at tage op. Spørgsmålene bør gå til alle medarbejdere. Fødselsåret fortæller ikke, hvem der ønsker motionstilbud, og hvem der hellere vil have ro omkring frokosten. Medarbejderne skal også kunne pege på problemer med arbejdstider uden at forklare deres private forhold.
Et frivilligt tilbud skal kunne fravælges uden forklaring, også når hensigten er at støtte gode vaner. Ellers kan en aktivitet blive en uformel prøve på, hvem der passer ind i fællesskabet. Aftal på forhånd, om aktiviteten ligger i arbejdstiden, og hvad der gælder for dem, der ikke deltager.
Opfølgningen kan holde sig til det, arbejdspladsen selv bestemmer over. Blev frokostpausen afbrudt af opgaver, og kom der beskeder, som krævede svar efter fyraften? Hvis møder fortsat optager pausen, må mødetiderne tages op igen. Hvis forventningerne til svartid stadig er uklare, skal aftalen præcisere, hvilke henvendelser der kan vente til næste arbejdsdag.